FAQ
FAQ
Frequently Asked Questions ... ofte stillede spørgsmål. Ja, egentlig er der jo ikke rigtig nogen, der har spillet spørgsmål til Først tager manden ravet overhovedet, så jeg har lavet nogen selv. Så er det jo også møj, møj nemmere at svare på dem!
1. Hvorfor er danmarkshistorien et centralt element i Først tager manden ravet?
Der er så utrolig mange spændende beretninger i vores historie! Med drama, kærlighed, intriger, magtspil, storhed, dumhed, klogskab, vilje og alt sådan noget, som selv ikke den mest fantasifulde forfatter ville kunne udtænke. Fat en bog som Palle Laurings "Billeder af Danmarks historie" (som vist her til venstre) og kig på billederne af de fascinerende begivenheder, tag til Kongernes Jelling, besøg Aggersborg eller kør ud i landskabet og kig på gravhøje eller find en jættestue, du kan kravle ind i. Danmarkshistorien er for vild!
2. Sønder Nabe - hvor er det?
Sønder Nabe er en fiktiv by, men den er ikke mere fiktiv, end at den ligger i nærheden af Lemvig. En lille by ved navn Nabe fandtes faktisk på Tangen indtil år 1775, hvor byen blev forladt, fordi Vesterhavet trængte ind, og beboerne måtte flytte. Samme skæbne led Bolm og Toft, hvis man kigger på kortet til højre. (Kortet er lånt fra bogen "Stormflodsramt" skrevet af Anders V. Langer). Navnet Sdr. Nabe er derfor en kærlig hilsen til den Nabe, der forsvandt i havet for omkring 250 år siden.
3. Er personerne i bogen taget fra virkelighedens verden?
Næh...
4. Hvad er Æ Pæjsens, Wolles og Kræns navne på rigsdansk?
Pæjsen, Wolle og Kræn er gode vestjyske måder at sige Pedersen, Ole og Kristian på. Æ'et i "Æ Pæjsen" er det bestemte vestjyske kendeord "æ", svarende til "the" på engelsk. Dvs. egennavnet Pedersen sættes i bestemt form.
5. Findes Nïu Heimar og Hørg i virkeligheden?
Nej. Níu Heimar betyder blot de "Ni Hjem" og refererer til de ni verdener i den nordiske mytologi, og Hørg refererer til de offerpladser, man havde i fordums tider. På den anden side... de er jo gode til at holde sig uden for offentlighedens søgelys, så man ved aldrig...
6. There is no rule number six
Monty Python-fans vil vide, hvad jeg mener.
7. Hvorfor er der dialekt med i bogen?
Dialekt er dejligt - uanset hvorfra i landet dialekten kommer. Så snak løs kære bornholmere, sønderjyder, fynboer, københavnere, vendelboer, sydsjællændere og vestjyder, og gør det endelig på jeres hjemstavns mål.
Dialekten i bogen voldte dog noget hovedbrud. I første version talte Æ Pæjsen, Wolle og Kræn Hof 100% dialekt, og testlæserne brugte al for lang tid på at skulle omkode citaterne til rigsdansk. På et tidspunkt blev dialekten skåret helt væk - men dermed blev en vigtig del af de tre herrers personlighed også skåret væk. Det endte derfor med et kompromis: navneord i bestemt form fik lov at bestå på vestjysk, ligeledes findes der eder og særligt udvalgte ord, der har beholdt deres vestjyske form.
8. Er der humor med i bogen?
Kunstneren bag tegningen ovenfor er min datter, der tegnede et billede af Basil Fawlty fra Fawlty Towers og gav det til mig som fødselsdagshilsen. Humor er (sammen med fodbold!) livets salt, og der er masser af små humoristiske input i Først tager manden ravet. Man kan mene, humoren i historien er plat, banal eller ikke spor sjov, men den er der. Og det er vigtigt, for der mangler simpelthen krimier med humor i - humor, der kan prikke lidt til den anspændte og skumle stemning, der ellers er kendetegnende for en kriminalhistorie.
9. Hvorfor får Nanna latteranfald?
Der er nok nogle af jer, der kender det... det med at man prøver at kvæle en latter, der dukker op på et forkert tidspunkt. Det er ikke spor sjovt, og det er et lidt underkendt fænomen. Folk, der har kontrol over deres latter, skulle bare vide, hvor heldige, de er! Alle vi andre må jo sørge for at sætte os tæt ved en dør, så vi altid kan snige os ud, hvis vi begynder at grynte og fnise på et upassende tidspunkt midt i et foredrag, et møde, et selskab eller lignende.
10. Er der noget at læse mellem linjerne?
Romanen er tænkt som ren underholdning. Hvem gider analysere og fortolke, når man endelig har fri og har smidt sig i sofaen med en bog? Det er kun krakilske, emsige og nævenyttige dansklærere, der har sådan en kummerlig, kedelig tilgang til litteratur. På den anden side... Æ Pæjsens og Vibbers venskab står stærkt til trods for deres rygende debatter - det er der en pointe i. Et lille svirp til sensationspressen anno 2024 kunne man måske også trylle frem mellem linjerne. Og Kræn Hofs ret til at leve sit liv med øller på bænken kunne være et mindre tema... og ja, grænsen mellem at være passioneret og at være rablende besat ligger vel også gemt i titlen og i flere af karakterernes personligheder. Tjah, det står frit for, om man kaster analyse og fortolkning efter bogen, eller om man vælger versionen med varm kakao og en lur ind mellem kapitlerne.
11. Har stavekontrollen svigtet ved Odd Jarles citater?
Odd Jarle taler en smule norsk iblandet det danske, som han bestræber sig på at tale, og det er helt med vilje. Jeg nævner det blot i det tilfælde, at nogen skulle tro, at jaj ike kan sdave. Jaj har trås alt en bavgrund som dasknlære og sjårnalist. Prøv i øvrigt lige at tage til Norge en tur og lyt til alle de fantastiske dialekter, de har. De kan virkelig noget med dialekter deroppe!
12. Vittigheden, som Wolle fyrer af på side 208, kan kun bruges på vestjysk/dialekt. Her kommer en forklaring til dem, der ikke forstår dialekt:
Da Æ Pæjsen foreslår, at der skal søges "på æ net", altså på internettet, så svarer Wolle, at de bliver nødt til at gøre det i dag, da de ikke har tid til at vente. "Å æ næt" er vestjysk for "om natten".
Det svarer lidt til en anden joke, der godt kan fungere på vestjysk, men ikke på rigsdansk:
To vestjyder sidder og snakker, den ene siger: "Ja, nu er'et snar winter, og vi hår ingen sommer hatt". Så svarer den anden anden: "Næj, men hva' ska' vi ow mæ en sommerhat, når det snar er winter?!"
(Og til dem, der ikke helt fangede den: "hår hatt" er førnutid/ har haft på vestjysk.)
13. Hvorfor er mange store værker og poeter nævnt?
Hávamál, Vølvens Spådom og de mange fantasifulde fortællinger fra den nordiske mytologi er jo skønne, og Oehlenschläger, Thøger Larsen, Ole Lund Kirkegaard, Johnny Madsen, Jo Nesbø, Rolf Jacobsen og Holger Drachmann nævnes også eller har fået nogle linjer stillet til rådighed i fortællingen. Det er måske i virkeligheden en lille, ydmyg og respektfuld tak til dem, fordi de kan noget helt særligt med ord, underholdning og vid.
14. Hvorfor spiller Nordnorge en rolle i bogen?
Det var kærlighed ved første blik, da forfatteren trådte ud af flyet på Høybuktmoen forud for et højskoleophold i Finnmark for efterhånden mange år siden. Finnmark er arealmæssigt større end Danmark, og der bor kun omkring 75.000 mennesker. Man forkæles med nordlys, "blå" polarlandskaber og sne om vinteren, midnatssol og moltebær om sommeren, for slet ikke at tale om de fineste høstfarver i efteråret.
15. Mad bliver nævnt en del gange i løbet af bogen. Hvorfor det? Hvad hjertet er fuldt af... Signe står for det gode traditionelle danske køkken, hvor man spiser sig mæt og glad. I Finnmark får Sdr. Nabe-turisterne serveret bl.a. gode egnsretter som finnbiff og moltekrem, som er nogle af forfatterens nordnorske favoritter.
16. Hvor lang tid tog det at skrive bogen?
Ni et halvt år! Påbegyndt 2015, afsluttet 2024. Det har været et hobbyprojekt, og weekender og ferier har været fyldt godt op med skriblerier. En del sider er også blevet skrevet og redigeret på bagsædet af bilen og i klubhuse, når familiens yngste har været til golf, karate, gymnastik og windsurfing.
17. Er der melodi til "Ask veit ek standa"-verset?
Et vers fra Vølvens Spådom (Voluspá) bliver nævnt flere gange i fortællingen, nemlig den, der begynder med "Ask veit ek standa, heitir Yggdrasil...". Hvis du gerne vil have melodien med, så kig eventuelt på Youtube. Her kan du finde det et tyske folk-middelalderband Duivelspack, som har sat stemningsfuld musik til Völuspá. Så kan du selv synge med sammen med ... Nååå nej, hvis du ikke har læst bogen endnu, så dur det ikke, jeg afslører noget som helst om, hvem der synger. Men en fin sang er det!
18. Hvad siger forfatteren til fejl i korrekturen?
Undskyld! Jeg har læst korrektur igen og igen, men alligevel er der smuttet nogle fejl igennem. Særligt den på bagsiden er en bommert, som jeg har sparket mig selv på skinnebenet over ret hårdt og konsekvent. Så: Undskyld for det! Men sådan er det altså, når man skriver 197.720 ord og har tastet 1.122.594 tegn inklusive mellemrum...
